I 2009 blev der brændt 417.780 ton affald i ovnene på Amagerforbrænding – det svarer til mere end 580 kilo affald per indbygger i virksomhedens ejerkommuner.
Danskerne har rekord i affald. 802 kilo skaber hver af os på et år, og det er mere end noget andet folkefærd i verden. Heldigvis er vi også dygtige til at bruge affaldet til noget fornuftigt ved enten at genanvende det eller forvandle det til energi.På Amagerforbrændings energianlæg bliver hver enkelt skraldepose lavet om til tre timers forbrug af el og varme. - Der vil altid være affald, og derfor er det vigtigt, at vi får det udnyttet ressourcerne i affaldet bedst muligt. På vores energianlæg bliver affaldet brugt til at lave strøm og fjernvarme til 140.000 familier. På den måde sparer vi på olie og kul, som ellers skulle have været brugt til at lave energien, fortæller teknisk chef Dan Fredskov fra Amagerforbrænding. De 418.000 ton affald svarer til mere end 100 millioner almindelige skraldeposer. Godt miljø på gammelt anlæg I år er det 40 år siden, at det første læs affald blev forvandlet til energi på anlægget på Amager. Det kræver store investeringer og dygtige medarbejdere at få så gammelt et anlæg til at klare presset fra nutidens affaldsmængder. - Vi brænder næsten dobbelt så meget affald, som anlægget blev bygget til. Og vi arbejder hele tiden på at sikre den renest mulige røg fra skorstenen. Det har krævet rekordstore investeringer, men resultatet er også blevet godt, siger Dan Fredskov og fortsætter:- Vores mål for 2009 var at halvere vores udledninger til luften i forhold til året før. Det har vi opnået med ny teknologi og hjælp fra de engagerede medarbejdere – vores udledninger er mindsket med hele 47 procent. Det betyder, at anlægget netop kan leve op til dagens lovkrav på området.
Tilbage