Affalds- og energivirksomheden Amagerforbrænding har fået ny bestyrelse. En af de store opgaver for bestyrelsen bliver arbejdet mod at etablere et nyt behandlingscenter og genbrugspladser til store dele af hovedstadens affald. Mængderne af affald er steget gennem årene, og Amagerforbrændings aldrende energianlæg kan snart ikke længere nå at forvandle det til grøn el og varme. Derfor bliver en af de store opgaver for virksomhedens nye bestyrelse at finde nye, grønne løsninger. Mogens Lønborg (C) fra Københavns Borgerrepræsentation er ny bestyrelsesformand, og han ser frem til opgaverne med storbyens affald.- Vi skaber alle affald og har en interesse i, at det bliver behandlet så miljøvenligt som muligt. Derfor glæder jeg mig til at være med til Amagerforbrændings udviklingsarbejde i de kommende år. Et nyt affaldsbehandlingscenter vil kunne blive et af landets største miljøprojekter og kan virkelig gøre en forskel for storbyens miljø, siger han. De øvrige medlemmer Amagerforbrændings nye bestyrelse er:Henrik Zimino (A), Borgmester i Tårnby Kommune (næstformand)Steen Ørskov Larsen (C), byrådsmedlem i Hvidovre Kommune (næstformand)Margit Ørsted (C), Viceborgmester i Frederiksberg KommuneAnnette Rahbek (V), 2. viceborgmester i Dragør KommuneBo Asmus Kjeldgaard (SF), Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune
For yderligere oplysninger kontakt:Direktør for Amagerforbrænding Ulla Röttger på telefon 24257099
Tilbage