19. juni 2005 - Opfordring fra bestyrelsesformanden

På Amagerforbrændings generalforsamling den 16. juni slog bestyrelsesformand Henrik Zimino til lyd for en hurtig afklaring af affaldssektorens fremtidige rammebetingelser: 
-’Der er efterhånden talt længe og meget om ineffektivitet i hvile-i-sig-selv selskaber og liberalisering, uden at der er sket mere. Men affaldsbranchen skal fungere hver dag, 24 timer i døgnet, og for at gøre det, er der også brug for at træffe afgørende langsigtede beslutninger.'
Ziminos pointe var, at Amagerforbrænding står over for væsentlige beslutninger om investeringer og organisatorisk udvikling - f.eks. fusionsmuligheder.
- ’Alle’ siger, ’der kommer forandringer’. Så lad dem komme og lad os komme videre, så vi kan ruste os til fremtiden på et
rimeligt beslutningsgrundlag,’ lød Ziminos opfordring til Regeringen.