Henrik Thyssen er projektleder i vores afdelingen Projekter og Udvikling. Henrik har været ansat i ni år og arbejder med løsningen af tekniske opgaver, der optimerer driften af anlægget.’’Jeg har en stor kontaktflade både eksternt med konsulenter og internt med kolleger i hele huset omkring en meget varieret opgaveportefølje. Vi er tolv ingeniører i afdelingen – hver med vores specialer. Det giver en stor dialogflade og øger kvaliteten i opgaveløsningen, at vi kan sparre med hinanden og udnytte hinandens spidskompetencer. Mange løsninger ligger ikke lige for. De kræver nytænkning, så også her bruger vi hinanden på tværs af organisationen. Mine projektopgaver er in-house, hvor en stor udfordring er at få mange forskellige grupper til at spille sammen.
Vi har et godt samarbejdsmiljø. Vi griner godt sammen, og vi benytter de mange tilbud om at dyrke motion på Amagerforbrænding. Blandt andet deltager jeg og nogle af mine nærmeste kolleger i den ugentlige ryggymnastik’’.