Opgørelsesmetode

I 2010 blev der afleveret 105.838 ton affald på Amagerforbrændings genbrugspladser.

  • 76% af affaldet blev afleveret til oparbejdningsanlæg. Her skal affaldet enten forbehandles til genbrug eller genanvendes i industrien som råvarer til fremstilling af nye produkter
  • 21 % af affaldet blev afleveret til forbrænding med og udnyttet til elektricitet og fjernvarme
  • 3 % blev specialbehandlet eller afleveret på deponi
Tallene ovenfor er opgjort efter Miljøstyrelsens metode, ISAG.

Amagerforbrænding arbejder i hverdagen med et registreringssystem kaldet RegSys, hvor data for alle dele af genbrugspladsernes drift opsamles. Når vi i RegSys opgør affaldets genanvendelsesprocenter, tager vi hensyn til, hvad der sker med affaldet, efter vi har sendt det til et oparbejdningsanlæg – altså hvor meget, der faktisk bliver genanvendt på anlægget, og hvor meget, der sorteres fra til forbrænding eller deponering. I ISAG-opgørelserne tæller alt affaldet som genanvendt, når det er afleveret til et oparbejdningsanlæg.

Amagerforbrændings opgørelser fra RegSys viser, at:

  • 69 % af affaldet bliver genbrugt eller genanvendt
  • 22 % bliver brændt
  • 9 % bliver deponeret