Kontrol på genbrugspladserne

Der bliver ført kontrol med erhvervsdrivende, der afleverer erhvervsaffald til genbrug.

Derfor skal du ved anmodning kunne fremvise en sms-kvittering som dokumentation for, at du har betalt for at besøge genbrugspladsen.

Det nye betalingssystem foregår således, at du modtager en kvittering på sms, når du har betalt for dit besøg på genbrugspladsen ved at sende en sms til 1419. Når du modtager din kvittering, skal du gemme den. Virksomheder skal til enhver tid kunne fremvise en gyldig sms-kvittering ved besøg på genbrugspladsen.

Virksomheder, der ikke kan fremvise en gyldig sms-kvittering, har ikke adgang til at aflevere affald på genbrugspladsen.