Affald og klima

Beskrivelse

Affald og klima har fokus på genbrug, CO2-udledning og bæredygtighed. Temaet er målrettet elever fra 3.-5. klasse. Eleverne sorterer affald og reflekterer over betydningen af at sortere. Temaet indeholder begreber som CO2-kredsløb og bæredygtighed.

Formål

Målet er at lære eleverne, hvorfor det er vigtigt at sortere affald, så mest muligt affald bliver genbrugt. Eleverne ser affald som en ressource, der skal udnyttes optimalt til genanvendelse og produktion af grøn energi.

Forberedelse

Ved bestilling af besøget får I tilsendt et klassesæt af hæftet 'Affald før, nu og i fremtiden', som er udarbejdet igennem affald.dk samarbejdet. Som forberedelse forud for besøget er det i øvrigt en god idé at se filmen om affaldets vej på forbrændingsanlægget. Download filmen eller bestil den her. Det er vigtigt, på forhånd at have talt om, hvilke former for affald vi danskere sorterer til genanvendelse. Det vil sige blandt andet: Pap, papir, glas, plast, metal og el-skrot. Download en opdateret sorteringsvejledning her. Desuden er det en god idé at have læst lærervejledningen.

Målgruppe: 3. - 5. klasse